DU ER RÅMATERIALET

Uddannelse handler også om, at du udvikler din personlighed. Gennem hele uddannelsesforløbet har vi fokus på din motivation og din holdning til uddannelsen.

Hos IDEmøbler er din personlighed helt afgørende, for her er din vigtigste opgave at forstå kunderne, inspirere dem og selvfølgelig finde frem til de løsninger, der giver dem lyst til at købe flest mulige af vores produkter.

Du skal derfor: være en sympatisk person med et positivt livssyn, være kreativ med sans for farver, design og indretning og have lyst til at møde vores kunder. Derudover skal du hver dag synes, at salg er sjovt og udfordrende og have et vinderinstinkt, der får dig til at se og udnytte muligheder.